Eventyrlige Bøger Giver os et Afbræk fra Hverdagen

De fleste af os har nok at se til i hverdagen. Kalenderen er fuld, og vi har en ganske detaljeret morgenrutine. Vi jonglere ti forskellige ting på jobbet, og endnu flere derhjemme. Selvom vi har mange moderne bekvemmeligheder i dag, så kan man ikke rigtigt sige, at livet er blevet let. I takt med at vores basale behov kan tilfredsstilles nærmest automatisk, har vi nemlig bare fået mulighed for, at engagere os mere i andre ting. De fleste jobs i dag kræver intens tankevirksomhed, og det gør jobbet endnu sværere at lægge fra sig, når man kommer hjem. Problemerne fra arbejdet kommer altså med hjem, og ens hjerne bliver ved med at tykke videre på dem, selvom vi reelt har klokket ud og ikke længere bliver betalt for vores indsats. Selv hvis vi formår at lukke ned for tanker om arbejde, så er der stadig masser af kognitive opgaver der skal løses. Børnene skal have hjælp med lektierne, man skal have lagt en madplan for den kommende uge, og der er 100 forskellige ting man skal have overblik over. Det er hårdt, men det føles faktisk også ret godt. Når man ser resultatet af alt sit hårde arbejde, så får man lidt et kick ud af det. Er det ikke fantastisk, at ét menneske, kan holde styr på så mange forskellige ting?

Selvom det føles godt at være produktiv, så skal vi passe på med, at vi ikke brænder helt ud. Hvis vi altid presser os selv helt til grænsen, så er vi kun ét uoverskueligt problem fra, at tabe tråden. Når du i forvejen har masser af bolde i luften, så skal der egentligt bare én dominobrik til, for at vælte det hele. Det er altså vigtigt, at vi giver os selv tid og plads til, at slappe af.

En god måde at kompensere for hverdagens stress og intense fokus er, at komme lidt væk fra det hele. Det mener jeg ganske bogstaveligt. Vores omgivelser har en rigtig stor effekt på, hvordan vi tænker og agerer. Når vi er på vores arbejdsplads, så befinder vi os i en kontekst, der lægger op til arbejde. Når vi er derhjemme, så skifter vores fokus til de hjemlige udfordringer. For at slappe af, skal du altså helst skifte til nogle helt andre omgivelser, hvor du bare kan slappe helt af og komme lidt væk.

Det er ikke altid let, at komme ud i skoven eller deltage i et rigtigt eventyr. Her kan eventyrlige bøger dog være et udmærket alternativ. For mig er der eksempelvis ikke noget mere afslappende, end at læse de populære outlander bøger. Det tager mig kun 5-10 minutter helt at glemme verden udenfor, og så er jeg helt og aldeles opslugt af det her fiktive univers. Det er en fantastisk måde at komme lidt væk fra hverdagen på, og jeg føler mig altid god tilpas bagefter.